To Know The Light

Dawn Ray’d: Et niveau op.

Jeg var begejstret, da jeg med Internettets algoritmer faldt over Dawn Ray’d debutalbum “The Unlawful Assembly”. Det album fulgte black metal-bandet fra Liverpool op med “Behold Sedition Plainsong”, som fortsatte, hvor “The Unlawful Assembly” slap. Begge plader er folkemusikinspireret black metal, med en ornli’ spand antifascisme smurt ud over det hele.

Tredje album, “To Know The Light” kan mere.

“The Battle of Sudden Flame” fortsætter stilen fra de to første udgivelser. Bare bedre. Introen fungere godt. “Fuck the police, tear down the prisons, fuck the state, disrupt it’s mechanisms. Rupture its fabric, action now!” Det anarkistiske fundament skinner igennem fra start. Nummeret kører i et fint tempo. Varieret.

Tempoet holdes på “Ancient Light”. Det er nok ikke alle, der er enige, men violin kan noget i ekstrem metal. Det viser Dawn Ray’d. Det tydeligegør desuden bandets forbindelse til folkemusikken. Nummerets stille midterstykke bliver nærmest meditativt: “We the ones of burning light.” Videre arbejder Dawn Ray’d med rytmer og breaks.

Sangene på “To Know The Light” er velkomponeret. Og så er der masser af kampvilje.

“I will be a poison if I cannot be a cure / We who were so many flowers / Will become a thousand thorns” lyder det i “Requital”, der i øvrigt fremføres a cappella.

Dawn Ray’d tillader sig at være stille og rolige. Brutale og vrede. De hiver elementer frem fra doom og death metal. Det gør godt. Det giver deres musik en langt større spændvidde.

Fra “Cruel Optimisms” rejser Dawn Ray’d fra rolig folkemusik til tung doom med death-growl på “In the Shadow of the Past”.

På “Freedom in Retrograde” bliver det nærmest lidt post-hippie, inden “Wild Fire” tager over. Noget mere brutalt. “Wild Fire” blev i 2021 udsendt som single med det samme nummer på begge sider. En folk-udgave og en metal-udgave. Nu er sangen her i en tredje udgave. Den bedste udgave – black metal, med en skarp knivspids folk.

I alt: 10 stærke antifa black metal numre – som ikke alle er så black endda. Kampsange anno 2023. Et af den slags album, hvor jeg sidder tilbage og tænker: Den var alt for kort. Jeg vil have mere.

Dawn Ray’d
cd: To Know The Light. Prosthetic Records, 2023 (2023). PROS105752.
Producer: Mark Mynett.
Simon Barr, vokal, violin, keyboards. Fabian Devlin, guitar, vokal. Matthew Broadley, trommer, harmonium.

  • The Battle Of Sudden Flame
  • Ancient Light
  • Inferno
  • Requital
  • Sepulchre (Don’t Vote)
  • Cruel Optimism
  • In The Shadow Of The Past
  • Freedom In Retrograde
  • Wild Fire
  • Go As Free Companions

Bandcamp: Dawn Ray’d
Discogs: To Know The Light