Punken er ikke død
I 2006 begyndte Stine, Anna og Daniel at spille sammen. En dag de øvede i Ungdomshuset (på Jagtvej 69), blev Anders vækket at et fedt riff og tilbød at spille trommer til. Senere kom Corny med på bas, men blev senere udskiftet med bassisten Lisa.
Band fik navnet The Assassinators. Siden har de spillet en række koncerter i både ind- og udland. Senest for 1000+ festende mennesker i Finland og et par gigs i Dublin og Belfast. Tidligere på året udsendte de deres første album, “Sigt efter hjertet”.
“Sigt efter hjertet” indeholder 12 numre. Første sang »Verden i brand« starter i et pænt tempo – og derfra kører det bare der ud ad. Konfrontativ og afvekslende punkrock med melodi og et hjerte sort af anarki.
Musikken er godt produceret, uden at lyden bliver for poleret. De enkelte tekster er oversat til engelsk og følges af en prosatekst. I “Dilemma” er det den personlige tvivl, der er temaet. Ligusterborgerskabet får en over snuden i “Levende døde” og frustrationerne efter rydningen af Ungdomshuset får plads i “Retten til forskellighed”.
I antikrigssangen “Sorte ravne” hedder det:
“Bomberne falder over landsbyens tage / Ruderne splintres og ilden tager fat / Før dagen er omme marcherer soldater / I gader der tømmes for håb og for liv / Over bjerge, gennem dale / Flyver sorte ravne i nat / Lysene slukkes når bomberne falder”.
Nogle punkudgivelser bliver ligegyldige med deres klichefyldte tekster og forudsigelige fuck verden attitude. The Assassinators holder fast i punkens simpelhed og den konfrontative attitude. Men deres tekster har tilstrækkelig kvalitet til, at det kan bære. Det er nærværende og systemkritisk. Det er vedkommende, i stedet for ligegyldige provokationer.
Det sidste nummer “De sidste mennesker i Europa” efterfølges af en pause og som bonus kommer så “Selvmordsby”. Her viser bandet mod og kritiserer sit eget bagland.
Ægte punk – og selvfølgelig ikke populært i alle kredse! I det udmærkede akustiske nummer hedder det bl.a.:
“Selvmordsby? Nej det er skam sundt / Her trykker vi hinanden nedad til det gør ondt / Selvmordsby? Nej et dejligt sted / Bare du har point nok til at være med / Vi er imod undertrykkelse, imod hirakier / Så længe i andre altså gør som vi siger / Her er du enten med os eller imod / Og har du en kritik så kan du let fryses ud”.
I 1986 sang Jello Biafra (Dead Kennedys):
“Punk’s not dead / It just deserves to die / When it becomes another stale cartoon / A closed-minded, self-centered social club / Ideas don’t matter it’s who you know”.
Hvis nogle skulle tro, at punken er død, er The Assasinators det levende bevis på, at punken lever og stadig har noget at sige.
The Assassinators
Sigt efter Hjertet. Alerta Antifascista Records, 2008.
Kilde: Modkraft Kultur : Modkultur. 15. august 2008.