Ind til flere klimaks

Den politiske bevidste frontfigur fra System of a Down, Serj Tankian, er gået solo. I onsdags gæstede han Amager Bio. Det var godt.

Serj Tankian født 1967 i Beirut. I 1975 flyttede han og hans forældre til USA. Han er frontfigur i bandet System of a Down, som har udsendt fem studiealbums. I 2007 udsendte Serj Tankian hans første soloalbum: Elect the Dead.

Efter at Inme havde gjort hvad de kunne for at varme publikum op, og efter en mindre scenenomrokering, gik Serj Tankian på scenen. Med sig havde han et backing-band, alle iført høje sorte hatte. Hattene forsvandt dog efter et par numre. Serj Tankian selv var kældt i hvidt og høj hvid hat. Han lagde lidt jazzet ud.

På trods af at det var en hverdagsaften, kom der hurtig gang i publikum. Første klimaks kom med sangen Lie Lie Lie. Ud over eget materiale fyrede Serj Tankian op under en heftig coverversion af Dead Kennedys-klassiskeren Holiday In Cambodia. Tredje klimaks kom med den økologisk katastrofe-sang Sky is Over. Der var godt gang i den.

Serj Tankian er en dygtig musiker. Han er også et politisk aktivt menneske. Sammen med Rage Against the Machine guitarist Tom Morello, har han grundlagt Axis of Justice – et non-profit selskab som bringer musikere, musikfans og græsrodsorganisationer tættere sammen. På sitet Sky Is Over, gør han sit, for at skabe kontakt mellem sine fans og forskellige progressive bevægelser.

Den ene guitarist var lidt uskarp i et enkelt nummer, men ellers var alle veloplagte. Serj Tankian er nok et bevidst menneske, men han holdt sig fra lange prædikener mellem numrene. Et par skarpe bemærkninger blev det dog til. Nummeret Prais the Lord and Pass the Ammunition blev præsenteret med en kommentar om samspillet mellem religion og den til enhver tid herskede klasse. Det var ikke sådan han formulerede det, men det var essensen.

Det lille set af ekstranumre, som er blevet obligatoriske til enhver rockkoncert blev indledt med ordene: “Jeg kan ikke tillade mig at kommer her uden at spille The Unthinking Majority. Slet ikke da jeg kommer fra et land, der de sidste otte år er blevet ledet at en inkompetent tosse”. Jeg vil lade denne anmeldelse slutte med et par vers fra sangen: “Anti-depressants / Controlling tools of your system / Making life more tolerable / Making life more tolerable /// We don’t need your hypocrisy / Execute real democracy. / Post-industrial society / The unthinking majority.”

Serj Tankian spillede i Amager Bio d. 9. april 2008. Engelske Inme varmede op.

Serj Tankian

Publiceret på sh.newsun.dk 13.04. 2008