Dying of Everything

Obituary: Gammel og kedelig?

Modtagelsen af Obituary’s 11. studiealbum har været blandet. På Devilution skrev Kent Kirkegaard Jensen: “Vil man have et godt eksempel på, hvordan Obituary lyder her i 2023, så har de smidt en lyrik-video til nummeret ’My Will to Live’, der ret godt opsummerer det middelmådige på pladen.
Desværre. Omvendt, så er der faktisk også gode momenter på pladens første halvdel, der alligevel gør, at vi ikke korsfæster pladen fuldstændig.” Og på Heavymetal.dk skriver Kent S. Lillelund “Der er i bund og grund ikke meget positivt at sige om Dying of Everything, for samtlige positive bemærkninger vil unægteligt blive baseret på noget, som kvintetten gjorde for 10, 20 eller endda 30 år siden.”

“Dying of Everything” starter med det meget energisk nummer “Barely Alive”. Et nummer det er svært at sidde stille til. Kroppen vil rocke med. John Tardy har stadig en af de fedest døds-vokaler.

Herefter følger mere af Obituary’s tunge dødsmetal. Det er ikke nyskabende, men det er veldrejede musikalske figurer. En formel der fungere. Det er dødmetal på den ukomplicerede måde. Der er nogle fede riff.

Anmelderne har nok en pointe. “Dying of Everything” fornyer ikke dødmetalen. Eller rykker Obituary til et nyt og uventet sted. Men jeg synes pladen har en nerve og fungerer bedre end f.eks. “Inked in Blood” og “Obituary”. Det er fed tråd.

Jeg har alderen til at have et nostalgisk forhold til Obituary. Jeg kan ikke udelukke, at det har indflydelse på min vurdering af albummet. Men “Dying of Everything” bliver en af de Obituary-skiver jeg ind i mellem vil tage ned fra hylden og nyde med en kop kaffen, eller en mørk øl.

Min aktuelle top 5 over Obituary-album

  1. Slowly We Rot
  2. End Complete
  3. Cause of Death
  4. World Demise
  5. Dying Of Everything

Obituary
cd: Dying Of Everything. Relapse Records, 2023 (2023). RR7520.
Producer: Joe Cincotta
Donald Tardy, trommer. Trevor Peres, guitar. John Tardy, vokal. Terry Butler, bas. Kenny Andrews, guitar.

  • Barely Alive
  • The Wrong Time
  • Without A Concience
  • War
  • Dying Of Everything
  • My Will To Live
  • By The Dawn
  • Weaponize The Hate
  • Torn Apart
  • Be Warned

Bandcamp: Obituary
Discogs: Dying Of Everything
Obituary