Neuroplasticity

Helge: Ikke min ynglingsvokal.

Jeg ved ikke helt om et band fra Esbjerg kommer ind under mottoet “du skal støtte den lokale musik”, men jeg tror det var den følelse og et par rosende ord på Facebook, der gjorde at jeg bestilte albummet “Neuroplasticity” – uden at have hørt mere end et par minutters musik af bandet.

Cd’en lægger ud i et frisk tempo med numret “Disavow”. En god begyndelse, men mod slutningen af nummeret sker der noget. I bandet Helge er der to vokalister. Den éne er af typen der gerne synger med en tilnærmelsesvis ren og klar vokal. Det virker ikke her. Og hver gang den klare vokal toner frem, tænker jeg: Ahh for pokker, lad nu være med det der.
Men det er nu engang sådan Helge har valgt at vokalsammensætningen skal være i deres band.

De fleste numre på “Neuroplasticity” holder en længde på tre til fire minutter. Undtagelserne er det korte stemningsnummer “Cordyceps” – ren dunkelheit. Og de to lange numre “Dying to Become…” på knap otte minutter og det næsten tolv minutter lange “Venomous Breath” der trods diverse mellemspil og variation ikke helt rummer kalorier nok til 11 minutter og 54 sekunder Helge-metal.

Coveret til cd’en er tydeligt designet til LP-formatet og den trykte tekst bliver meget lille og svært at læse. Og så er det smuttet i trykken. For side 2 af to sider er trykt to gange, så der er kun tekster fra et sted inde i “With the Attention of a Million” og de efterfølgende numre.

Helge
cd: Neuroplasticity. Vendetta Records, 2022 (2022). —.
Christoffer Djurhuus, trommer. Torsten Madsen, vokal. Danny Woe, vokal. Henrik Jørgensen, bas. Balder Smed, guitar. Helge Nørbygaard, guitar.

  • Disavow
  • Dying to Become…
  • Cordyceps
  • Thrall
  • The Calling Wakan Tanka
  • Depressive Waters
  • With the Attention of a Million
  • Lack of Serotonin
  • Venomous Breath
  • Satori

Discogs: Neuroplasticity
Bandcamp: Helge

Publiceret på sh site 07.06. 2022.