Skovrose-rock

På herretoilettet blev det konstateret på rungende jysk, at “de kan da godt nok spille højt, de der”. Baby Woodrose gav os testetoron-guitar og tung bas på Skanderborg.

Der var dømt ‘rock og rul’ da københavnske Baby Woodrose åbnede RytmeHans på årets Skanderborg Festival. Efter Jakob Haugaards præsentation tog musikken over og fyldte rummene mellem bøgetræerne.

Baby Woodrose har i nogle år spillet sig til en vis respekt og en trofast fanskare. De har udsendt flere plader og har et ry som et godt live-band.

Forsangeren, Lorenzo Woodrose, er ikke en mand, der bruger meget tid på at tale mellem numrene. Måske er det fordi, han har svært ved at se ud gennem det store hår, der tildækker han hoved. Det var til gengæld svært at undgå at bemærke hans testetoron-guitar, hvis man befandt sig nær RytmeHans torsdag eftermiddag.

På herretoilettet blev det konstateret på rungende jysk, at ‘de kan da godt nok spille højt de der’. Og det var sandt. Den massive guitar, blev understøttet af en tung bas og kontante rytmer. Den rødvinsdrikkende bassist spillede nogle velformulerede ostinater. Desværre druknede vokalen i det kraftfulde lydbillede.

Baby Woodrose er musik der gør sig godt live. Indspillet i et studie og bearbejdet mister det intensiteten og bliver lidt kedeligt. Baby Woodrose gjorde hvad de kunne, måske var det, det tidlige tidspunkt, for der kom aldrig rigtig gang i publikum.

Baby Woodrose på Skanderborg Festival torsdag.

Kilde: Dagbladet Arbejderen. 12. august 2006, nr. 141.