Tilbage til rødderne

Engang for år tilbage stod der ind til flere Annihilator-cd’er på min reol. Men de er for længst forsvundet og det canadiske band har længe været ude af bevisdstheden. Et besøg i Fona ændrede dog det.

Efter arbejde kom jeg forbi en Fona for at købe en gave. Af gammel vane kiggede jeg lige i deres heavy metal afdeling. Der spottede jeg et “to for en”-tilbud.
Roadrunner Recoreds har taget en række titler fra deres katalog. Dem har de sat samme to og to – men samme kunstner forstås. Disse udgivelser kan så købes for en relativ billig penge. Fonas pris var 99,- danske kroner.

Til sagen. Jeg blev fristet og købte Alice in Hell og Never, Neverland, fra 1989 og 1990. Jeg har ikke fulgt Annihilator de seneste år, men af deres bagkatalog, er det klart deres bedste skiver.

Straks cd’en kom på anlægget, var jeg tilbage i de tidlige 90ere Dengang da der var gang i trash- og death metalscenen. Jeg må indrømme, at de to skiver stadig holder, med fede skift og “gang i den” guitar.

Som en ekstra bonus er der seks ekstra nummer. Alle demoudgave. På Alice in Hell drejer det sig om Powerdrain, Schizos (Are Never Alone) Part I & II og Ligeia. Demoudgaverne på Never, Neverland er af Kraf Dinner, Mayham (Reduced to Ash) og Freed from the pit.

Annihilator

Publiceret på sh.newsun.dk 06.07. 2004