Ultraløb for alle
Det kan forekomme som et umuligt mål at løbe 100 km i et stræk. Men som forfatterne Jesper Kenn Olsen og Mette Birk Jensen skriver i forordet, så ønsker de “at gøre op med myten om, at man skal være af en helt særlig støbning for at løbe ultraløb”.
Jeg er enig i ovenstående citat, men det er måske lige at stramme den, at påstå at ultraløb er for alle som titlen på årets løbebog proklamere med titlen “Ultraløb for alle”. Jeg kender for mange der pga deres fysiologi ikke kan løbe ultraløb, nogle kan end ikke blive løbere. Det kan være medfødte skavanker, en i forhold til løb uheldig dna-kombination, skader opstået i løbet af livet. Grunden er mange, men løb er ikke for alle – og slet ikke ultraløb.
Når det er sagt. Har du sådan en gennemsnitlig genetik, der er skånet dig for de værste skavanker og har du ind til nu undgået alvorlige, kroniske skader, er der intet til hindre for at du kan blive ultraløber. Det er blot et spørgsmål om vilje, træning og planlægning.
Bogen
Ultraløbet har mange former og distancer, i bogen er fokus på 50 km, 6-timersløb, 100 km og 24 timersløb. Det er de distancer hvor IAU arrangerer mesterskaber på.
“Mange tror, at man let bliver skadet af ultraløb, fordi man udsætter kroppen for en meget stor belastning. “Det kan da ikke være sundt” er en typisk kommentar, man får. Undersøgelser viser imidlertid, at ultraløbere ikke bliver skadet hverken mere eller oftere end ‘almindelige’ motionister. Faktisk peger flere undersøgelser på, at ultraløbere generelt er sundere end den almene befolkning.”
(citat s. 11)
Bogen har fokus på træningen og vejen til ultraløb uanset om læseren er nybegynder, en garvet rotte eller eliteløber. Nybegynder er i den betydning, at læseren har gennemført et halvmaraton.
Der er mange gode råd om træning, både fysiologisk og mentalt. Teksterne er krydret med små historie om Tobias vej fra halvmaraton til 50 km, Tanjas vej fra ironman til 24-timeresløb og Jespers skift fra eletiløber på maratondistancen til dansk rekord på 50 km.
De nævnte personer er skrevet ind i kapitler for henholdsvis nybegyndere, rutinerede og eliteløbere. Det gør læsningen levende. Tro mig, tekster om træningsmetode og planlægning er ikke altid fornøjelig. Men her glider det nemt ned.
Hvad ellers?
Efter at rammen for træningen er beskrevet følger en række kapitler fokus på mere specifikke discipliner. Først ultratrail. Her er bl.a råd om højdemeter og bakketræning i et fladt land.
Mentaltræning er et vigtigt element i ultraløb. Som det står i kapitlet om mentaltræning: “Ultraløb er lige så meget en rejse ind i din mental kapacitet som i din fysiske, og derfor kræver det en grundig forberedelse af begge dele”. I kapitlet er der noget at hente for alle – uanset hvilket niveau de løber på. Personlige er det nok et kapitel som jeg bør genlæse en gang imellem.
Løbeskadet rammer mange løbere, uanset niveau. Den enkelte løber kan gøre meget for at undgå skader, eller i det mindste undgå at de bliver alvorlige. Bogen kigger ind skader og skadesforebyggelse.
Forfatterne giver nogle gode råd til hvordan du f.eks. bliver bedre til at lytte til din krops signaler. Belastningsskader kommer gerne efter at advarselslamperne har blinket længe.
Hej madplan
Kosten behandlede i et selvstændigt kapitel. Her må jeg nok hellere høre efter for her er der plads til forbedring.
Ernæringen har betydning før, under og efter ultraløbet. “Den der fueler godt, løber godt” hedder det i overskriften. Så følger en snes gode råd.
Løb er ikke en udpræget udstyrssport. Et par sko er nok. Men på de længere ture vokser mængden af udstyr og til et etapeløb kan udstyrslisten blive ganske lang. Som ultraløber er der vigtigt, at have det rigtigt udstyr, så der f.eks. ikke opstår gnavsår.
Kapitlet om udstyr komme grundigt omkring sko, men ser også på andet som gadgets og påklædning.
Bagerst i bogen et der træningsplaner for ultraløbere. Inden da er et kapitel om motivation og løbeglæde og et om løbestrategi.
Bogens kapitler er skrevet så de kan læses uafhængig af bogens øvrige indhold. Eller læseren kan selv udvælge de kapitler der er relevant på et givet tidspunkt.
Personligt er jeg begejstre for at der endelig er kommet en god bog om ultraløb på dansk. Det var på tide!
Forfatteren
Forfatterne er et par seje typer med en god bunke erfaring i løberygsækken. Jesper Kenn Olsen har løbet Jorden rundt to gange – og skrevet to bøger om det. Jesper har løbet en del ultraløb og har i en årrække været træner for Danmarks Ultralandshold. Han har den danske rekord på 50 km (03:17:23), 48 timersløb (332,6 km) og 6-dagsløb (780 km)
Mette Birk Jensen er personlige træner og ultraløber. Mette har tidligere udgivet bøgerne “Ultrakvinderne” og “Træn med glæde”. Hun har en lang række ultraløb på sit cv, hvoraf en del er gennemført i Thailand hvor Mette bor.
Birk Jensen, Mette og Jesper Kenn Olsen
Ultraløb for alle : Begyndere, rutinerede og elite. Muusmann, 2022. ISBN: 978-87-94258-48-7.