Brecht er uhyggelig aktuel

Visesangen har noget på hjerte, men den kan være svær at finde. Den ligger ikke i kølediske i det lokale supermarked…

I weekenden blev der på Danmarks Sociale Forum afholdt en mini-visefestival. En række svenske og danske trubadurer underholdt med vedkommende sange. Sange, der forholdt sig til virkeligheden.

Det var Kunstnere for Fred, der stod bag den lille visefestival. Titlen var Modstandens viser – visornas modstand. Den var programsat lige efter den officielle åbning af Det Sociale Forum.

Indsats

Det blev et meget forsinket arrangement, men det var også svært af finde frem. I modsætning til størstedelen af det sociale fora, blev visefestivalen afholdt på Frederiksberg Seminarium i København.

Vejen dertil gik via kringlede stier og op af mørklagte trapper. Det er som med så mange subkulturer, er man ikke en del af det, er det svært at finde…

Måske er det visekunstens akilleshæl. Den har noget på hjertet som vi alle kan bruge. Men den ligger ikke i kølediske i det lokale supermarked. Der findes kun musikindustriens udvalgte værker. Det kræver en vis indsats at finde frem til.

Uhyggelig aktuel

Til sidst kom publikum frem. Svenske Jan Hammerlund lagde ud. Han havde forinden optrådt ved den officielle åbning af Danmarks Sociale Forum, men guitaren skulle lige stemmes igen.

Jan Hammerlund lagde ud med en sang om verdens første sociale revolution, Pariserkommunen, og reaktionen på den.

En kort intermezzo med Per Warming var næste punkt på programmet. Han sagde velkommen med en enkelt sang af Vysotskij. Om de røde faner og ulve…

Der var lidt mere rock` n roll over Johan Piribauer, der sang om janteloven i Lapland.

Marianne Knorr sang Brecht-sange. Det er uhyggeligt så aktuel hans lyrik er i dag. Skræmmende.

Efter minifestivalen var det videre til svensk hip hop med Nabila. Det er en helt anden historie, men et havde hun tilfældes med visesangerne. Kunst der var vedkommende og forholdt sig til virkeligheden.

Kilde: Dagbladet Arbejderen. 8. februar 2006, nr. 27.