War against war

I weekenden var det 3. gang den berlinske metalfestival War against war blev afviklet. Venuet fandt sted i ORWOhaus på Frank-Zappa-Straße.

ORWOhaus ligger et godt stykke øst for Berlin Mitte. Vi, mig og min søn Andreas, havde booket et hotel i gåafstande fra ORWOhaus. Denne del af Berlin er præget af store boligblokke og megastores a la IKEA og Höffner og Globus Baumarkt.

Fredag ankom vi til festivalen til fods, sådan omkring klokken 14:00 hvor dørene åbnede. QR-koder blev omsat til armbånd og vi fandt baren. Pilsner på fad 3 €. Pant 2 €. Schwarzbier på flaske 4 €.

Vi var få, i det rå koncertrum, da svenske Nazghor startede metalfesten. Scenen er ikke verdens største og er afgrænset til begge side af betonpiller, der understøtter de overliggende etager, hvor der blandt andet er øvelokaler.
Nazghor leverede en fin start på dagen og mens de spillede, blev vi flere og flere på betongulvet foran scenen.

Øllene smagte og vi var tørstige. Der var aflysninger og ændringer i programmet. Mit tyske, er ikke værd at tale om. Jeg kan derfor ikke udelukke forbytninger og fejl i det følgende…

Men på et tidspunkt spiller Inferno. Jeg har noteret “blå lys”, “interessant” med en noget alternativ stavning og “døde skygger på scenen” i min lille sorte bog. Inferno var interessante og spillede, som noteret, i blå scenelys fra start til slut.

Der var meget på musikprogrammet, som vi ikke kendte på forhånd. Vi havde delt kunstnerne op i to og havde hver især hørt lidt af de tildelte bands.

Finsterfores levede ikke op til Andreas’ forventninger. Min note er blot: “Mænd i skovmandsternet tøj, der bruger tid af mit liv, som ikke kommer tilbage”.

Videre! Udenfor ORWOhaus var der et bål. Der kunne man varme sig ved i den kolde, berlinske efterårsaften. Her brugte vi en del tid, når vi ikke stod på betongulvet foran scenen. Og ved bålet forsøgte vi, at gøre os forståelige på en blanding af et yderst beskedent tysk, engelsk og dansk.

Det blev tid til Non Est Deus – et af to Noise-projekter – der var på programmet til War against war. Non Est Deus er antireligiøst. Jeg er ret sikker på, at en rettroende katolik ville kalde det blasfemiske. Godt var det, ligemeget hvad de rettroende måtte mene.

Antrisch spillede deres seneste værk “Expedition II”. Jeg erindre det som blandt dagens mest interessante indslag, uden dog helt at turde sætte for mange ord på deres performance.

Tiden forsvandt og vi stod ikke så overvældende mange tilbage, da det sidste band gik på. Pathway/Путь lukkede af på fin og mørk vis.

Dag II

I denne del af Berlin er der langt mellem caféerne, bistroerne og resuranterne. Fredag morgen spiste vi på hotellet. 15 € for morgenmad. Så god var maden ikke.

Ved den lokale Netto havde vi spottet en lille “Bäcker & Bistro”. Det var derfor morgenmadsplanen lørdag morgen.

Hvad vi havde overset var, at bager-bistroen holdt lukket om lørdagen. Da vi opdagede det, var vi langt op af formiddagen og dyr hotel-morgenmad var udelukket. Lokalt var der ikke andre muligheder og dog. Der var IKEA.
Det blev svensk morgenmad. Kvaliteten var ikke bedre end hotellets køkken, men prisen var noget lavere.

Lysten til øl var noget lavere lørdag, end på festivalens første dag. Vi ankom på omtrent samme tid til ORWOhaus, lidt før første band gik på scenen. Lørdag lagde Cloak ud. Vi hørte dem ikke rigtigt.

Ud over toiletter og garderobe, består spillestedet OWROhaus af to lokaler. Et stort rum hvor scenen er, og et lidt mindre rum med bar, et par sofaer og lave trækasser man kan sidde på. Her opholdt vi os under dagens første koncert. Og vi følte ikke, vi gik glip af noget.

Totenwach fik trukket os ind på gulvet foran scenen. Musikalsk var der ingen overraskelser. Ukompliceret black metal. Vi følte dog, at festivalens anden dag så småt var ved at gå i gang.

Vi holdt spisepause og hang lidt ved bålet ind til Ghost Bath gik på. Ghost Bath var blandt de – for os – ukendte bands, som efter vores gennemlytninger var prioriteret til at blive hørt. Det var berettiget. “We play rock ‘n’ roll about killing our selv” proklamerede forsangeren efter det første nummer. Ghost Bath leverede en ekspressiv performance. En af de bedste musikoplevelser på årets War against war festival.

Lørdag var en dag med flere gode musikalske oplevelser. Næste punkt på programmet var UADA. I en tæt tåge af røg og hvid lys spillede de et velsammensat sæt. De spillede hurtigere, end jeg har hørt dem tidligere. Jeg syntes det var fedt med UADA med ekstra fart. Andreas var uenig og syntes det var synd for den musikalske oplevelse.

Vi defilerede lidt rundt i håbet om, at der på et tidspunkt kom en plads i en af sofaerne i det tilstødende rum inde i OWROhaus. Det skete ikke. I stedet måtte vi sætte os på betongulvet og hvile benene ind til Kanonenfieber (festivalens andet Noise-projekt) gik på.

Jeg fristes næsten til at kalde Kanonenfieber sortnet teater. Masser af rekvisitter på scenen, som kanoner, en skyttegrav og ild. Musikerne i bandet er anonyme, som de mange ofre for verdenskrigen, der ligger på kirkegårde rundt omkring i Europa i de anonyme soldaters grave.
Der er masser af kostumeskift, alt efter om vi befandt os i skyttegrave, i en ubåd eller blandt “muldvarpe”, der gravede med deres feltspader. Der var fællessang, moshpit og en enkelt wall of death. Festivalens altovervejende stillestående publikum var pludselig vågnet op til dans.

For os lukkede Kanonenfieber festivalen, (der var et band mere på programmet, men de var dømt ude efter vores pre-lytning). Fantastisk afslutning. Fed festival.

Grunden til at jeg rejste til Berlin og brugte penge på hotel og festivalbillet, var for at se Nornír. De blev aflyst. Heldigvis var der masser af andet godt musik på programmet. Er du til black metal og beslægtet musik, så er War against war en god måde at bruge en weekend på.

War against war
Berlin. 8-9 november 2024