Væren i musik

Det,i en undergrund til en undergrund, legendariske drone/doomband Sunn O))) besøgte fredag København.

Jeg tog linje A ind til byen og fandt vej til Vega. Men inden jeg kom afsted hjemmefra havde jeg fået en mail fra koncertarrangøren med den advarsel: “en væsentlig del af koncerten vil foregå ved meget høj volume, og det anbefales at bruge ørepropper”, efterfulgt om en advarsel om brug af røg fra røgmaskine og en opfordring til koncertdeltagere orientere sig om udgange til baren inden de går ind i koncertsalen.

Således advaret entrerer jeg Store Vega en solrig aften i juni. Et skift fra lys til mørke.

Opvarmningen når jeg ikke, så ventetiden er kort.

Hvad skal jeg kalde indledningen? Et lydteater, hvorunder der blev pumpet godt med røg ud på og omkring scenen. Så gik Sunn O))) på scenen og lyden blev voldsom.

Vi var langt væk fra melodisk metal, måske nær grænsen for hvor der kan findes en melodi. Ligesom grænsen mellem støj og musik er flydende, ved jeg ikke, hvor lidt der skal til for at noget er en melodi.

Sunn O))) numre er langstrakte lydforløb. Lydlandskaber massive som klipper og fjelde i Jotunheim.

Det er jordskælvsmusik der kan mærkes i hele kroppen. Eller nærmere musik så voldsomt at det blev alt. Det bliver stoffet, som selve vores eksistens er i.

Sunn O)))
Vega. 19. juli 2026