Rose Thorn Necklace
Ghost Bath: Stemningsfuld sortmetal.
Det er en regnfuld weekend i maj. I den lokale postudleveringsrobot i Føtex hentede jeg forlede en pakke med et par cd’er. Den ene er Ghost Bath’s nye udgivelse “Rose Thorn Necklace”, der kom på markedet tidligere på måneden.
Dennis Mikulas tid i studiet i første halvdel af 2024, kom der ni nye numre ud af. Tre af numrene er instrumentale, heriblandt intronummeret “Grotesque Display”. “Grotesque Display” er et nummer uden guitar og trommer, kun klaver og synthesizers.
Ikke langt inde i det andet nummer “Rose Thorn Necklace” rammer den velkendte, stemningsfulde black metal, der her krydres med klar guitar.
I modsætning til Ghost Baths tidligste udgivelser er der ord på vokalen. “Cut my throat, while I’m drowning in my sleep / I’m wide awake, I smile red as you’re watching me / Let me gargle, choke on my own blood / Forever gone, eyes glazed as my lungs flood” hedder det i starte af “Well, I Tried Drowning”. Det depressive og mørke i livet, som selvmord, fylder Ghost Baths univers.
Der er også lysere passager som instrumentalnummeret “Thinly Sliced Heart Muscle”, der musikalsk kunne være et stille nummer fra en prog-rock-plade udgivet engang 1970’erne.
Det musikalske spillerum, hvori Ghost Bath bevæger sig, er udvidet. Ind imellem er der passager, som mere er over i dødsmetallens univers end den sorte metals ditto. Det er som regel en god ting at udvide det musikalske spillerum, og det er det også i dette tilfælde.
Musikalsk sker der flere spændende ting i “Vodka Butterfly”. Her er flere lag og nummeret er af den slags, der vokser med flere gennemlytninger. Det er ikke musikken, der får Dennis Mikula til at synge: “Cut my own wrists to escape the boredom”.
Der er betydelig mere menneskelige nærvær på “Rose Thorn Necklace”, end der nogensinde kommer i den lokale Føtex med postudleveringsrobot, kiosk med Lotto og smertestillende medicin, og tilbud på bland-selv-slik om fredagen.
Ghost Bath
cd: Rose Thorn Necklace. Nuclear Blast Records, 2025 (2025). NB 7368-2 / NBR 73682.
Dennis Mikula, vokal, guitar, bas, keyborads. Mike Heller, trommer.
Gæstemusiker: Chewie
- Grotesque Display
- Rose Thorn Necklace
- Well, I Tried Drowning
- Thinly Sliced Heart Muscle
- Dandelion Tea
- Vodka Butterfly
- Stamen And Pistil
- Needles
- Throat Cancer