Kannon

Sunn O))): Meditationsmetal.

Jeg har en kollega, der en gang om ugen gæster det kontor jeg sidder på – vi flekser lidt rundt på kontorerne i Københavns biblioteker. Også hun er faldet ned i gryden med ekstrem musik. Vi skiftes til at finde musik til arbejdet, og en dag var hun i dronemusik humør og der kom Sunn O))) på.

Jeg har tidligere lagt mærke til navnet Sunn O))). Men ud over at tænke, at det er et lidt mærkeligt bandnavn, er jeg ikke kommet længere. På kontoret fik jeg en smagsprøve og jeg ville have mere.

Lidt i blinde har jeg købt 观世音 Kannon eller blot Kannon, med de tre numre Kannon 1, Kannon 2 og Kannon 3.

Musikken er på en gang forvreden, tung, rolig, dyster, flydende, støjende og meditativ. Umulig at beskrive og svær at forlade.

Sunn O))) er af ældre dato. Dannet i Seattle i 1998 af Greg Anderson og Stephen O’Malley. Bandet er blandt pionererne i drone metal, en genre jeg ikke har givet meget opmærksomhed, men det er måske en fejl?

Kannon er barmhjertighedens gudinde i japansk buddhisme. Gudinden ses som en feminin og moderlig figur, der viser omsorg og medfølelse over for alle levende væsener. I bookletten er en længere småfilosofisk tekst om Kannon, metal og de tre numre, som udgør værket Kannon.

Et værk, velegnet til meditation. Maksimal volume giver maksimal resultat.

Sunn O)))
cd: 观世音 Kannon. Southern Lord, 2015 (2015). sunn250.
Greg Anderson, bas, guitar. Stephen O’Malle, guitar. Attila Csihar, vokal
Producer: Sunn O))) og Randall Dunn
Gæstemusikere: Oren Ambarchi. Randall Dunn. Steve Moore. Brad Mowen. Rex Ritter. Conch trio

  • Kannon 1
  • Kannon 2
  • Kannon 3

Bandcamp: Sunn O)))
Discogs: Kannon
Sunn O)))