Morbid Devastation

Cavalera-brødrene Max og Iggor gæstede igen Pumpehuset.

Tidligere på året genindspillede brødrene Cavalera de gamle Sepultura-klassikerne “Bestial Devastation” and “Morbid Visions”. Det er der kommet Morbid Devastation Tour ud af og mandag aften gæstede Cavalera-brødrene (med band) København.

På bagtæppet står der Cavalera skrevet som et logo, der ligner Sepulturas tidligste bandlogo. Langt de fleste numre, som blev leveret i et hæsblæsende tempo, var fra sidste halvdel af 1980erne.

Ud over brødrene Max Cavalera og Iggor Cavalera består bandet Cavalera af Max’ søn Igor Amadeus Cavalera og lead-guitatist Daniel Gonzalez. Så tæt på et familieforetagende som muligt, uden helt at være det.

Musikken var velspillet. Selvom størstedelen af musikken var fra 1980erne (vi fik også lidt fra Chaos AD-perioden), var det en “Vi elsker 90’erne”-fest for metalhoveder. Det var i hvert tilfælde musik, der fyldte i mit liv i 90’erne.

Sjældent er en uge blev sparket så godt i gang, som mandag med Cavalera.

Set list

  • The Curse (playback)
  • Bestial Devastation
  • Antichrist
  • Necromancer
  • Warriors of Death
  • Sexta Feira 13
  • O Fortuna af Carl Orff (playback)
  • Morbid Visions
  • Mayhem
  • Crucifixion
  • Show Me the Wrath
  • Funeral Rites
  • Empire of the Damned

  • Escape to the Void / Dead Embryonic Cells
  • Refuse/Resist / Territory
  • Troops of Doom
  • Morbid Visions

Cavalera
Morbid Devastation Tour
Pumpehuset. 20. november 2023