Arcade Warrior
Steel Inferno: Dansk heavy metal anbefalet at vikaren Søren.
I embeds medfør var jeg lige i nærheden af Mephisto. Helt præcis var jeg på Vestre Kirkegård for at fotografere Jens Jensens gravsten.
Når jeg var så tæt på Mephisto og med den gode anbefaling indehaveren Ole kom med i januar, var det oplagt at smutte forbi Slesvigsgade og få en ny single med noget ukendt metal med hjem.
Vel ankommet i kælderbutikken måtte jeg sande, at Ole var i Fredericia for at høre musik. Vikaren Søren måtte træde til og komme med en anbefaling. En uventet udfordring. Søren bladrede lidt i butikken beholdning af “7 singler og endte med at hive Steel Inferno frem, som han mente var et godt bud på nutidig, dansk thrash metal.
Det er sjældent, at jeg støver nyt thrash metal op. Måske har jeg opnået en slags mæthedsfornemmelse, fordi det var der jeg startede i mine unge dage med Metallica, Slayer, Testament og Megadeth.
Jeg kender kun Steel Inferno af omtale på diverse sociale medier. På bandets site beskriver de sig selv som “a raging speed metal combo, straight outta Copenhagen. In the last decade Steel Inferno has been among the local frontrunners in the resurging new wave of traditional heavy metal.”
Bandet blev dannet tilbage i 2012 af guitarist Lars Lyndorff. Steel Inferno har tre studiealbum på samvittigheden: Aesthetics of Decay (2016), …And the Earth Stood Still (2020) og Evil Reign (2020).
Nummeret “Arcade Warrior” starter med arcade-spilslyde. Det er vel ikke så overraskende. At guitaren hurtig overtager er heller ikke overraskende. Det eneste der adskiller musikken fra så meget andet, er den kvindelige vokalist. Ikke at det er et ukendt fænomen, men langt de fleste vokalister i metal er mænd.
Er det så thrash metal som Søren introducerede Steel Inferno som? Jeg får mere associationer til gammelskole-heavy metal som Accept, Iron Maiden og Judas Priest. Når lytteren er mig, og forventningen er sat til thrash metal, så er den afvej jeg ryger ud af med Steel Inferno ikke en positiv overraskelse. Men musikken passer godt med deres egen beskrivelse på deres site.
“Steel Inferno” er ikke dårlig – det er bare ikke mit shit. Produktionen har en fed, skraldet lyd.
Singlen er udgivet i 300 nummererede udgaver. Coveret er skabt af Tuna og det er fedt.
Steel Inferno
vinyl: Arcade Warrior. —, 2014 (2014). —.
Producer: Steel Inferno
Lars Lyndorff, guitar. Kzryzstof Baran, trommer. Karen Collatz, vokal. Thierry Zubritovsky, bas. Patrick Mantzouridis, guitar.
Side A
- Arcade Warrior
Side B
- Across the Wasteland