Metalweekend på Bornholm

Raise Your Horns ’22: For anden gang drog vi til Bornholm for at være med i metal-festen Raise your horns. Vi forventede to dage med masser af hygge og god musik.

Jeg har ikke nogle must see på programmet på forhånd. Og dog, Necrophobic der slukker og lukker lørdag aften og Mörk Gryning vil jeg være ked af at glippe.

Vi ankom vel til Bornholm med en færge, hvor hyppigheden af sorte band-t-shirts var noget højere end sort-band-t-shirts-normalen for Bornholmerfærgen. Vi bevæger os fra havnen til Rønne Vandrehjem. Vi får en nøgle til et værelse, pakker lidt ud – jeg har glemt min hættetrøje, så det bliver nok lidt køligt om aftenen.

Velinstalleret og med en fadøl i hånden går vi fra Rønne Vandrehjem og til Musikhuzet på Store Torv, hvor Raise Your Horns-festival afvikles.

Vi kommer tidsnok til at hører finske Thy Kingdom Will Burn. Efter et par numre med melodisk death metal, bliver ølboden og boderne i gården mere attraktive. Vi sidder lidt og kommer ind i koncertsalen igen til sidste nummer i Thy Kingdom Will Burns set. Jeg konstaterer, at vi ikke missede noget vi senere skal ærgre os over at have misset.

Næste punkt på programmet – altså efter en par cigaretter og en øl mere, er dansk død af den gamle skole: Shadowspawn. Bandet har kun et år-ti på bagen sammen, men musikerne har været med siden 1990’erne. Det er veloplagt. Det er velspillet.

Nu er vi godt i gang med den årlige, sorte fejring af musikken på Bornholm. Musikken spiller. Promillen stiger. Men det er også tid til mad. Vi forlader Raise Your Horn og bevæger os ud på Store Torv. Tålmodigheden må frem, mens vi venter på en Munter-burger på Cafe Munter.

Mörk Gryning.

Tilbage i Musikhuset er det blevet tid til Manticora – power metal fra Hvidovre. Det er ikke lige mig – og det er heller ikke lige Mettes kop te, så vi lader dem der er til power metal fra Hvidovre om det, og kaster os over fadølsanlægget i gården.

Mörk Gryning skuffede ikke – omend der var lidt lydproblemer. Så klart fredagens største oplevelse. Her er tale en slags diabolsk genopstandelsen. Det svenske band var aktive fra 1993 til 2005 hvor de gik i opløsning. 11 år senere fandt de sammen igen.

Det er første gang Mörk Gryning servere progressiv black metal i Danmark, men forhåbentlige ikke sidste.

Naglfar.

Formanden for “Raise Your Horns”-festivalen, Thomas Stibolt, er begejstret for aftenens hovednavn Naglfar. Inden festivalen udtale han: “Det er ingen hemmelighed, at jeg personligt har drømt om at kunne præsentere Naglfar på Raise Your Horns allerede fra begyndelsen i 2018. At det nu endelig lykkes sætter en tyk streg under, at har man en drøm, så kan det lade sig gøre, hvis man er ihærdig og arbejder hårdt.”

Naglfar er svensk black metal. Og det er godt – det ses tydeligt på publikum der lige giver den en tand mere på gulvet, end tidligere set fredag på Rais Your Horn 2022. Det kan godt være jeg synes Mörk Gryning er fedest, men det er en mindretalsholdning. Almenhed er med Thomas Stibolt.

Vi vender snuden mod Rønne vandrerhjem for at sove. Men sådan går det ikke. Vi finder godt nok frem til vandrerhjemmet, men i stedet for at være fornuftige og få sovet lidt inden dag to, falder vi over en håndfuld hyggelige mennesker og et fadølsanlæg i entren. Det tager timer at komme de sidste meter hen til sengen.

Op igen

Det må være lykkedes at komme under dynen, for alarmen på mobilen signalerer, at det er tid til at komme op, hvis vi skal nå morgenmaden på vandrehjemmet.

Vi får lidt fast føde i kroppen. Det er meget godt. Så gå vi i seng igen og sover resten af formiddagen.

Den reelle morgenvækning stå danske Urkraft for. Det gør de ganske godt omend publikum forholder sig rimelig passivt. Det er ikke bandets skyld, men det tager lidt tid og et par øl at kommer i gang igen. Det er ikke noget nemt job, at være første band på andendagen.

Morgenvækningen fortsætte med Helslave, italiensk death metal. Dok-tik-dok-tik-dok-tik-dok-tik-dok-tik-dok-tik-dok-tik-dok-tik-dok-tik-dok-tik. Det er pit-venlig musik som jeg godt kunne ønske mig, at høre senere på døgnet og med et mere crowded publikum.

Spanske Noctem er aflyst. Dem havde jeg ellers glæder mig til, efter at have se et par YouTube-videoer med bandet. Erstatningen er danske Trold. Jeg er ikke begejstret, men det er Mette. Hun har en fest, sammen en del andre der gør sig med hoppen og dansen i salen, som det kun ses til folkemetal.

Svenske Demonical får vi ikke rigtig hørt. Det er svensk død. Det er der så meget af. Herefter er der igen italiensk død på programmet. Som Helslave er Hideous Divinity fra Rom. Hideous Divinity er brutalt, teknisk død. En voldsom mur af lyd og en forsanger der knap kan være i sin egen krop. Jeg synes det er fedt, det synes Mette ikke. Tror faktisk helst hun vil have, at jeg hører den cd jeg køber efter koncerten, når hun ikke er hjemme.

Necrophobic. Foto: Mette Jensen.

Lørdag aften – og hele festivalen – slutter med svensk sortnet død. Igen er der lydproblemer i starten af sættet. På et tidspunkt sætter vokalen helt ud. Hårde arbejdsbetingelser for Necrophobic der med satanisk energi og en god publikumskontakt kæmper sig gennem startproblemerne.

Necrophobic spiller godt. De spiller energisk. Publikum kvitterer med mosh-pit og headbanging. En brillant afslutning på to sorte dage i Rønne.

Raise your horns

Publiceret på sh site 11.09. 2022.