Paradeigma (Phosphenes Of Aphotic Eternity)
Inferno: Et jungiansk helvede?
Inferno var en af de positive overraskelser på War against War i Berlin. Men da de spillede op til fest om lørdagen, hvor alkoholindtaget var lidt til den rigelige side, vil jeg ikke udtale mig alt for bombastisk om deres optræden. Men det var fedt i øjeblikket.
Bandet er fra Tjekkiet og har en lang liste af udgivelser bag sig. Inferno udgav deres første demo i 1996 og deres første studiealbum i 2001. Paradeigma (Phosphenes Of Aphotic Eternity) er bandets seneste studiealbum.
Dyster og mørk musik, måske er vi ude i noget astronomisk ondskab? Måske et jungiansk helvede? Jeg hørte som sagt Inforno live til War against war og husker koncerten som lidt af en wow-oplevelse.
Nu er jeg ædru og ikke er badet i blåt lys, så er der knap så meget wow over Inferno. Inferno har lidt samme obskure-okkulte fornemmelse som Dakhma – Inferno er bare ikke helt så mærkelige (for mine nordeuropæiske øre) og ikke helt så gode.
Inferno
cd: Paradeigma (Phosphenes Of Aphotic Eternity). Debemur Morti Productions, 2021 (2021). DMP0202.
Sheafraidh, trommer. Adramelech, vokal. Ska-Gul, guitar, bas. Morion, guitar.
Gæstemusiker: Hekte Zaren
- Decaying Virtualities Yearn For Asymptopia
- The Wailing Horizon
- Descent Into Hell Of The Future
- Phosphenes
- Ekstasis Of The Continuum
- Stars Within And Stars Without Projected Into The Matrix Of Time
Bandcamp: Inferno
Discogs: Paradeigma (Phosphenes Of Aphotic Eternity)