Finntroll på Gimle

Det blev fredag og retnings sat mod Roskilde, hvor finske trolde havde annonceret deres indtog i byen. Før Finntroll kunne gå på scenen skulle der varmes op. Hele tre gang med tre forskellige danske bands.

Det var en lang rejse for at nå frem til aftenens hovednavn. Hjemmefra havde jeg luret, at Ethereal Kingdoms og deres teatralske metal ikke var super fede. De overraskede ikke. Den tid jeg brugte med Ethereal Kingdoms var som at hælde livet direkte ned i Lynetten.

Det blev bedre med Sylvatica på scenen. Men det var en noget ujævn oplevelse. Ind imellem var der nogle kedelige passager, ind imellem svingede det på et højt plan og så en masse et sted midt imellem. En godkendt indsats.

Det lokale Roskilde-band Vanir har hele fire album på samvittigheden. Det til trods, var de helt ukendte for mig. Det var en mere jævn oplevelser end Sylvatica. Ikke så lavet et bundniveau, men heller ikke helt så fede peaks.

Jeg kom hjem med en Vanir og en Sylvatica-cd, men det er ikke to bande jeg forventer at bruge meget tid på fremover. Som opvarmning gjorde de det fint.

Hovedmenuen

Jeg har længe ventet på lejligheden til at se Finntroll live, så jeg blev glad da Gimle annonceret at bandet kom en smut forbi Roskilde.

Playliste til Finntrolls set på Gimle.

Deres mørke troldemetal med melodiske elementer inspireret af folkemusik er noget helt særligt. Forsanger Mathias Lillmåns synger på svensk. Sådan er det fordi bandets første forsanger var fra den svensktalende minoritet i Finland og ikke mindst fordi svensk lyder mere troldeagtigt end noget andet sprog.

Finntroll har de sidste år fyldt meget på min løbeplayliste på min mp3afspiller. Det er kraftfulde musik der virker, når de sidste kilometer skal ædes på et langt løb. Det er troldkraft.

Finntroll var ventetiden værd. Her var der ingen kedelige passager der skulle overståede og niveauet var langt over det jævne. Publikum blev ført fra den ene mosh pit til den næste af et veloplagt orkester.

Finntroll på scenen. En fryd for øret.

Sveden drev og øllets skvulpede i plastikkrusene hos de der ikke havde medbragt deres drikkehorn. Højdepunkt afløste højdepunkt i en sådan fart, at det kunne være svært at få vejret. Tak.

Finntroll

Publiceret på sh site 22.09. 2018.